lørdag den 18. marts 2017

Tyskland - Holland - Belgien - Frankrig

Den 16. marts tog vi afsted fra Tyskland, målet var at nå til Frankrig…. men det var Stau-tag. Da vi havde kørt fra formiddag til aftensmad havde vi kun kørt 300 km og var stadig i Tyskland. 

Vi stoppede ind i Essen für essen. Vi var alle trætte og sultne og Leda havde ondt i hovedet af bihulebetændelse. Da vi nåede enden af frakørslen kunne vi se at man kun måtte køre videre med grøn Umwelt-mærke, noget vores bus aldrig ville kunne få. Men vi kørte videre og Dina og Selma holdt humøret højt og fik spurgt om vej til indkøb.
Vi fik handlet ind i Lidl og pigerne hyggede sig med at strække benene og finde gode ting at købe. Vi satte os ud i bilen og spiste cup-pasta og vakumpakket pizza som blev ristet.


360 fra LIDl



Humøret stiger gevaldigt når grisene er fodret af, og har været lidt ude at springe. Toiletbesøg på Lidl´s personaletoilet hvor pigerne var imponerede over antallet af tester-parfumer. Vi holdt råd og valgte at fortsætte til Frankrig. Pigerne faldt i søvn næsten med det samme, og nu var farten stabil på fantastiske 90 km/t. Holland og Belgien forsvandt ubemærket under dækkene. Vi holdt ind på anden mulige rasteplads i Frankrig. Det skulle have været den første rasteplads, men jeg kom til at køre forbi, til stor fortrydelse for Dina som holdt Najas hoved og var ved at syre til i armene.
360 fra rasteplads
Vores apps ”park4night” og ”camperstop” blev undersøgt grundigt. Prioriteten var klar: bad og toilet var et must. Vi fandt en lille campingplads 34 km væk langt ude på landet. Gennem måneklare franske landeveje som blev mindre og mindre, landede vi til sidste i den lille by Honnecourt-sur-Escaut. Klokken var et om natten og alt var selvfølgelig lukket. Pigerne blev vækket og blev gjort natte-klar sammen med bilen. Vi sov udenfor det lille rådhus og blev vækket næste dag af kirkeklokkerne (som ringe tre gange per timeslag).

Hviledag


Så fik vi slået telt op, spændt cyklerne af bilen og pakket lidt ud. Pigerne cyklede rundt på pladsen, og gik en tur i byen med walkie-talkies, så vi kunne være i kontakt. Meget af tiden går med at flytte ting og folk rundt. Når man skal spise frokost er det en prøve ala tetris for viderekomne og man kan ikke flytte sig uden at støde på et eller andet.

I dag, den 18. Marts, har det regnet det meste af dagen. Så er bilen lille!
Så i morgen går det sydover....

Endelig på en rigtig campingplads 
.

Morgenmad

Muffin med karamel i st. Quintin 

Byskilt med kirke i baggrunden 

Solskin og flippergardiner 

Domkirkehvil

Læbestifter




Ingen kommentarer:

Send en kommentar