Allerede i færgekøen kan man mærke at vi er på vej til et andet kontinent.
Bilerne holder i lange rækker og er fyldt med børn i alle størrelser med brune krøller og mørke øjne. Andre med turister som os.Nogle af bilerne er fyldt op inden i med alt muligt og umuligt gods. Vi ser en bil med et køleskab og endda en der har spændt så meget på taget så den har fået mere end dobbelt højde.
Vi kommer ombord og under færgeoverfarten som tager halvanden time når vi at spise. Vi bestiller knapt så eksotisk pizza, varm kakao, chips og cola. På stewerdens navneskilt har han et spansk, engelsk, fransk og marokansk flag, og gennem bestillingen når han og jeg at komme igennem alle fire sprog. Men vi får styr på det.
Jeg tager Naja på toilettet. Vi stiller os i kø og da det bliver vores tur kommer der en fornem dame ud i en meget flot skinnende djellaba(tror jeg det hedder) fra det vi skal ind på. Hun tilbyder os høfligt sin tomme vandflaske. Jeg forstår det ikke først, men det er selvfølgelig i stedet for toiletpapier, jeg smiler og hiver vores medbragte rulle op af lommen.
Vi går rundt på færgen og på dækket falder vi i snak med tre mænd, de siger at vi er velkomne i Marokko. Så dejligt.
Da vi kører fra færgen skal vi igennem tolden, det tager længere tid og er underholdende. Der skal udfyldes papier for bilen. Det står på arabisk i højre side og fransk i venstre, med lidt hjælp fra politiet for vi udfyldt det rigtigt. Naja håber meget på at politihunden skal ind i vores bil og kalder på den, men så heldige er vi ikke. Vi hæver penge og så går det der ud af.
Afsti afsted på de Marokanske veje. Vi har fået anbefaldet at tage til Chefchaouen så det er vores første destination.
På vejen bliver vi sultne igen og holder ind og får vores første måltid på det afrikanske kontinent og det smager himmelsk. Vi får tajine med ged og kefta med tomat.Godt mætte begiver vi os videre. Præcis i tide kommer vi til camping pladsen inden det bliver mørkt. Her er super hyggeligt. Der er både super smarte sprit nye autocampere, ombyggede lastbiler, telte og så Smukke Magda selvfølgelig. Hun er blevet så fin efter hun har fået øjenvipper på og det går heller ikke ubemærket hen. Vi vælter omkuld fulde af indtryk.
Næste dag
Til en forandring vågner jeg tidligt og før de andre. Det er endnu ikke helt lyst udenfor. Jeg skynder mig ud og går en morgentur i den gryende dag. Campingpladsen ligger på bjergsiden over byen og der er en smuk udsigt over dalen. Der ligger skyer under mig men man kan se husene der er malet i mange blå nuancer. Jeg får gået ned til starten af byen og set børn på vej i skole, taxier der venter på de første kunder. Det er så skønt at opleve dagen der begynder.
Tilbage igen spiser vi morgenmad som et æsel meget gerne vil dele med os.Så er det Mads og Ledas tur til at gåtur.
Naja og jeg tager en slapper med ipad og lur.
Så tager vi ned til byen og går tur i Medinaen.
Vi får købt et stik til Magda, her og i Marrokko er stikkene anderledes. I går lånte et sødt ældre fransk ægtepar et ekstra stik de havde.Leda får sig et længe savnet par solbriller, dem hun havde med er gået i stykker. Hendes nye er med blåt stel så det passer til alle de blå huse. Vi spiser i Aladins lampe. Restauranten lever fuldt ud op til sit navn, det er et orientalsk eventyr vi træder ind i. Naja bliver bortført at en tjener og der går lidt før vi ser hende igen. Naja har været på rundvisning på de to næste etager og de kommer begge smilende og grinende tilbage.
Leda skal også klippes...
og vi bliver vist vej til en lille frisør og Leda bliver klippet, fønet og får sat hår for alle pengene. Der bliver virkelig gjort noget ud af det. Hun skal bare have klippet spidser med det tager mere end en time og hun er SÅ fin da hun er færdig.Vi er så mætte fra frokost så det bliver bare en smule nudler til aftensmad tilbage i Magda. Det har været vores første hele dag i Marokko og det er vidunderligt med masser af smil sjov og









Det lyder jo helt magisk! Fantastisk at høre <3
SvarSletDet er bare skønt☺️
SvarSletEventyr ❤️
SvarSlet